Brugertests – Forskellige undersøgelsesmetoder

Der findes forskellige metoder til at teste grafiske brugergrænseflader. Fælles for dem alle er, at de handler om at undersøge interaktionen imellem én bruger og én computer. Ved at observere eller klarlægge en brugers handlinger kan man belyse en brugergrænseflades funktionalitet. Afhængig af formålet med testen, kan man derefter udbedre eventuelle fejl eller mangler, og derved skabe en brugergrænseflader, der tilgodeser brugerne.

Kvantitative målinger
Det er muligt at lave kvantitative målinger på de valg en testperson foretager sig. Ved at registrere alle testpersonens handlinger i en database eller en såkaldt logfil, får man en masse statistisk materiale, som kan analyseres. Det er muligt at klarlægge hvor testpersonen har været, hvad han har klikket på, hvor mange gange m.m. Metoden giver et nøjagtigt billede af hvad testpersonen gør, men ingen forklaring på hvorfor testpersonen handler, som han gør.

Med metoden er det ikke muligt at registrere hvorfor testpersonen vender tilbage til det samme sted flere gange. Metoden giver intet svar, på hvorfor bestemte områder kræver mere tid end andre, eller hvad testpersonen synes om brugergrænsefladen. Med andre ord fortæller den kun, hvad testpersonen gør, men ikke hvorfor han gør det – hvilket netop er det vi er interesseret i.

Jeg er i stedet kommet frem til to kvalitative metoder, der er anvendelige til at få begrundelserne for brugernes handlinger frem:

• Tænkehøjtmetode
• Fokusinterview

Tænkehøjtmetoden
Når man skal teste en brugergrænseflade, er der to elementer i samspillet mellem menneske og computer, man ikke ved noget om. Det er hvad testpersonen tænker, når han arbejder med grænsefladen og det der sker i computeren. Modellen herunder illustrer, hvad det er, vi forsøger at afdække med tænkehøjtmetoden.

Figur 1: Modificeret udgave af Lucy Suchmanns model.[1]

Det eneste man med sikkerhed kan observere, er testpersonens fysiske handlinger og computerens handlinger på skærmen (det skraverede område). Man kan kortlægge computerens anden halvdel ved en slavisk gennemgang af de koder, der ligger til grund for websitet. Men vi mangler en metode, der giver os indblik i de tanker og overvejelser, der ligger bag testpersonens handlinger.

Vi har benyttet Lucy Suchmanns model, der anskueliggør forholdet imellem menneske/maskine-kommunikation til at illustrere, hvad vi bruger tænkehøjtmetoden til. Vi har tillempet modellen, så den passer til vores situation. 

Tænkehøjtmetoden er én løsning på vores problem, da den kan give os indblik i de tanker og overvejelser, der ligger bag testpersonernes handlinger. Tænkehøjtmetoden går ud på at få testpersonen til at fortælle sine tanker, mens han arbejder med brugergrænsefladen. Ved at analysere de data man indsamler, får man dermed et billede af hvorfor testpersonen handler som han gør.

Traditionelt er tænkehøjtmetoden i computerindustrien blevet brugt i forbindelse med produktafprøvning. Formålet har været at teste computerprogrammer for at forbedre deres funktionalitet. Vores formål med tænkehøjtmetoden var at afdække, hvordan brugerne opfattede forskellige elementer på WWW og ikke deres opfattelse af et lukket system. Vi undersøgte altså ikke ét website, men delelementer på tre websites.

Når man benytter tænkehøjtmetoden, skal man sørge for at testpersonen giver sig god tid og får sat ord på sine tanker inden de fører til handling. Hvis det lykkes får man til gengæld et indblik i, hvordan testpersonen opfatter de forskellige elementer på brugergrænsefladen.

Et problem ved tænkehøjtmetoden er, at den kan hjælpe enkelte af testpersonerne til at forstå brugergrænsefladen lettere end normalt.[2] Det resulterer i, at man i forbindelse med programafprøvninger, kan få misvisende data. Ting, der normalt giver testpersonerne problemer, giver ikke problemer i testen, da det at ”tænke højt” hjælper dem med problemløsningen. Man skal være opmærksom på denne problemstilling, når man analyserer materialet.

Et andet problem ved tænkehøjtmetoden er, at det kun er de elementer testpersonen finder interessante, der bliver behandlet. Det er ikke sikkert at testpersonen ved at “tænke højt” får sat ord på alle de overvejelser, der ligger til grund for en handling. For at komme uden om problemet kan man spørge direkte til de elementer, som testpersonen ikke nævner af sig selv. Som Jakob Nielsen understreger bogen “Usabilty Engineering”: 

”The experimenter will often need to continuously promt the user to think out loud by asking questions like, ”What are you thinking now?” and ”What do you think this message means?”…”[3]

I praksis gav vi testpersonerne nogle opgaver til de tre websites, vi havde udvalgt. Vi lod så vidt muligt testpersonerne klare sig selv, men nogle gange stoppede vi dem og stillede nogle opklarende spørgsmål. Det gav os mulighed for at få testpersonerne til at reflektere over alle de aspekter, som vi var interesserede i at få afdækket. Således blev vores metode en kombination af at lade testpersonerne associere frit til dele af undersøgelsesområderne, og vores klare intentioner om at afdække bestemte områder. Vi valgte derfor at strukturere spørgsmålene forholdsvis stramt og samtidig observere testpersonernes umiddelbare reaktioner.

Fokusinterview
Efter den første del af brugertesten, hvor testpersonerne havde ”tænkt højt”, benyttede vi os af fokusinterviews. Her stillede vi en række uddybende og opsamlende spørgsmål. Et vigtigt element i denne del af brugertesten var at inddrage computeren. Ved at henvise til nogle af de tidligere opgaver eller vise noget på skærmen, fik vi testpersonerne til yderligere at reflektere og kommentere specifikke problemstillinger – valgt af os.

——————————————————————————–

[1] Suchmann, Lucy, ”Plans and Situated Actions”, side 116.
[2] Nielsen, Jakob, ”Usability Engineering”, side 196.
[3] Nielsen, Jakob, ”Usability Engineering”, side 196.