Interaktivitet på WWW

I dette afsnit sammenkobler vi de fire informationstrafikmønstre og vores viden om kommunikationsprocesser på WWW med en teoretisk definition af begrebet interaktivitet. Formålet med dette er at skabe et teoretisk begrebsapparat, hvormed vi kan forstå og lokalisere interaktivitet på WWW.

Vi præsenterer Jens F. Jensens definition af interaktivitet, som den fremlægges i artiklen ”Interaktivitet og interaktive medier” og bruger denne i forbindelse med World Wide Web. Derefter foretager vi sammenkoblingen af de fire informationstrafikmønstre med vores definition af interaktivitet på WWW. Det er resultatet af denne sammenkobling, der danner baggrund for opsamlingen på kapitlet, hvor vi – som tidligere nævnt – fremlægger en metode, med hvilken vi kan lokalisere og øge interaktiviteten på et websted.

Definition af interaktivitet
I ”Interaktivitet og interaktive medier” gennemgår Jens F. Jensen en række forskellige definitioner af interaktivitet, hentet i forskellige videnskabstraditioner. Jensens formål er at definere interaktivitet i forhold til alle former for medieformidlet kommunikation og mediebrug, hvilket gør at han på nogle områder adskiller sig fra vores problemfelt.

Jens F. Jensen mener, at interaktivitetsbegrebet skal dække alle medieteknologier, men at det skal gøres ud fra et kommunikativt aspekt, hvilket kræver en bredere definition og forståelsesramme af begrebet, end man hidtil har benyttet. Eksisterende forsøg på at definere interaktivitetsbegrebet har ifølge Jensen for entydigt fokuseret på teknologi. Han mener, at interaktivitet skal defineres som et kontinuum – et sammenhængende hele – der altid er til stede i medieformidlet kommunikation[1], og som optræder i større eller mindre grad udfra de fire informationstrafikmønstre.

Jens F. Jensens definition af interaktivitet er således”…et mål for mediets potentielle mulighed for at lade brugeren øve indflydelse på den medieformidlede kommunikations indhold og form”. [2]

Denne definition underbygger han med, at “…begreberne interaktivitet og interaktive medier knytter sig til medier, der udover mediers output fra mediesystem til bruger også åbner mulighed for forskellige grader af og former for input fra bruger til mediesystem”. [3]

Det essentielle i Jensens definition er, at udgangspunktet for interaktivitet er brugerens mulighed for at give input til mediesystemet. Interaktivitet drejer sig altså om at kunne påvirke og sende informationer fra bruger til mediesystemet, ligesom mediesystemet kan sende informationer til brugeren. Og netop her udfører Jens F. Jensen det træk, der gør, at hans udlægning af interaktivitsbegrebet er relevant for os i forhold til interaktivitet på WWW. Jensen beskriver nemlig brugerens mulighed for at øve indflydelse på kommunikationsprocessen ved hjælp af Bordewijk og Kaams fire informationstrafikmønstre.

Ved hjælp af informationstrafikmønstrene inddeler Jensen kontinuumet interaktivitet i fire dimensioner, der danner fire typer interaktivitet:[4]

• transmittativ interaktivitet
• konsultativ interaktivitet
• konversationel interaktivitet
• registrerende interaktivitet

Efter vores mening fungerer Jens F. Jensens opdeling af interaktivitet i fire interaktivitetsbegreber dog ikke. Vi undrer os over, at Jensen introducerer fire nye former for interaktivitet i stedet for at benytte de fire informationstrafikmønstre i deres oprindelige form. Vi mener endvidere, at Jensen overser sammenhængen mellem det at øve indflydelse på kommunikationens indhold og form, og Bordewijk og Kaams beskrivelse af magtforholdet vedrørende produktion og distribution.

Jensen baserer sin definition og argumentation på Bordewijk og Kaam, men vælger i sin konklusion at overføre forståelsen af informationstrafikmønstrene til at gælde for de fire interaktivitetsbegreber uden at forklare hvorfor. Vi mener, at Jensens forståelse af interaktivitet bliver vag, når han vælger at lave sin egen definition af informationstrafikmønstrene. Vi mener, at hans forklaring ville have været mere præcis, hvis han havde holdt sig til Bordewijk og Kaams inddeling af informationstrafikmønstre efter magtforholdet mellem informationscenter og informationskonsument.

Med dette for øje vælger vi at definere vores forståelse af interaktivitet på WWW som et kontinuum, der er består af Bordewijk og Kaams informationstrafikmønstre, og ikke af Jensens fire forskellige interaktivitetsbegreber. Vi tager udgangspunkt i Jensens overordnede definition om at interaktivitet er brugernes mulighed for at øve indflydelse, men vælger at beskrive indflydelsen på kommunikationens indhold og form udfra magt over produktion og distribution.

På samme måde som Jens F. Jensen mener vi, at interaktivitet altid er tilstede, men de enkelte medietyper kan ikke nødvendigvis placeres under ét mønster. Jensen placere WWW under konsultativ interaktivitet, hvilket vi ikke mener er korrekt. WWW er et multi-pattern medie, der består af alle fire informationstrafikmønstre, hvorfor mediet ikke kan kategoriseres udfra ét mønster. Vi mener ikke, at mediet kan betragtes overordnet, men derimod at mediet skal beskrives udfra de enkelte kommunikationsprocesser, der foregår.

Definition af interaktivitet på WWW
I det foregående har vi beskrevet interaktivitet som graden af indflydelse på henholdsvis produktion og distribution af informationer i en kommunikationsproces. Webberens indflydelse på kommunikationens indhold og form skaber interaktiviteten imellem webber og websted og kan beskrives udfra Bordewijk og Kaams fire informationstrafikmønstre.

Det essentielle i Bordewijk og Kaams teori er fordelingen af magt imellem aktørerne i kommunikationsprocessen. Aktørerne er i vores tilfælde webberen, websted, webserver og de enkelte funktioner på webstedet. Vi definerer interaktivitet på WWW udfra webberens mulighed for at øve indflydelse på kommunikationsprocessen og inddeler denne efter fire forskellige magtforhold. Dette betyder, at jo højere grad af magt webberen har over produktionen og distributionen, desto højere er graden af interaktivitet.

Vores definition af interaktivitet på WWW bliver med udgangspunkt i Jan L. Bordewijk og Ben van Kaam samt Jens F. Jensen:

Et mål for webberens mulighed for at øve indflydelse på produktionen og distributionen af webstedets informationer.

Interaktivitet på WWW handler altså om, at webberne kan påvirke produktionen såvel som distributionen af informationerne, der udgør kommunikationen med et websted. Webberens mulighed for at øve indflydelse forgår igennem de fire informationstrafikmønstre.

Kommunikationen mellem et websted og en webber benytter således:

• det transmitterende informationstrafikmønster når webstedet har magt over produktionen og distributionen af informationerne, og webberen kan vælge at påbegynde eller afbryde informationsstrømmen.
• det konverserende informationstrafikmønster når webberen har magt over produktionen og distributionen af informationerne.
• det konsulterende informationstrafikmønster når webstedet har magt over produktionen af informationerne, og webberen har magt over distributionen.
• det registrerende informationstrafikmønster når webberen har magt over produktionen af informationer, og webstedet har magt over distributionen.  

I det konverserende informationstrafikmønster forekommer den største grad af interaktivitet, fordi webberen både har kontrol over distribution og produktion. Graden af interaktivitet må derfor være mindst i det transmitterende informationstrafikmønster, da webberen hverken har magt over produktion eller distribution. Placering af det registrerende og konsulterende informationstrafikmønster er derimod svære at redegøre for, da konsumenten i det ene mønster kontrollerer distributionen og i det andet kontrollerer produktionen. Problemstillingen, der rejser sig i dette tilfælde, er om kontrol over distributionen giver webberen mere magt end kontrollen over produktionen.

Vi mener, at det konsulterende informationstrafikmønster giver mulighed for mere indflydelse end det registrerende, da initiativet til at påbegynde kommunikationen er webberens. I det registrerende informationstrafikmønster er det ikke webberen, der tager initiativ til kommunikationen. Det er webberen, der sætter dagsordenen for kommunikationen i det konsulterende informationstrafikmønster, idet det er webberen, der beslutter hvilket websted, der skal opsøges. Omvendt forholder det sig i det registrerende informationstrafikmønster. Her har webberen magt over indholdet i kommunikationen, men da initiativet til kommunikationen ligger hos webstedet, er det her dagsordenen for kommunikationen sættes.

På et websted, der benytter det konsulterende informationstrafikmønster, kan vi øge graden af interaktivitet ved at indarbejde funktioner, der benytter det konverserende informationstrafikmønster. Eller interaktiviteten kan øges ved at give webberen yderligere magt over produktionen af information, hvilket det registrerende informationstrafikmønster åbner for. Ved at indarbejde de to informationstrafikmønstre – det konverserende og det registrerende på et websted – mener vi, at der er større mulighed for at øve indflydelse på kommunikationsprocessen, end hvis webstedet kun benytter ét mønster.

Udover at tilføje nye informationstrafikmønstre til et websted, kan vi også ændre på allerede eksisterende informationstrafikmønster. Som vi konkluderer i gennemgangen af informationstrafikmønstrene, kan forskellige funktioner på et websted benytte det enkelte mønster på forskellige måder. Eksempelvis er der forskel på magtfordelingen i det konverserende informationstrafikmønster i PointCast’s simple agent og Jubiis chatområder. Webberen har mindre magt hos PointCast, fordi kommunikationsprocessens indhold er begrænset, og mere magt i chatområdet fordi kommunikationen foregår mellem to mennesker og muligheden for at øve indflydelse på kommunikationsprocessen er større.

Med Bordewijk og Kaams informationstrafikmønstre har vi således fået et redskab, der gør os i stand til at bestemme graden af interaktivitet i en kommunikationsproces på WWW. Ved at analysere informationstrafikmønstrene på et websted kan vi beskrive graden af interaktivitet og herefter ændre eller tilføje funktioner, der øger graden af interaktivitet. Men det behøver ikke at betyde, at alle funktioner på et websted skal leve op til idealet for det konverserende informationstrafikmønster. Graden af interaktivitet kan også øges med de andre informationstrafikmønstre, som vi har gennemgået. Dog giver det transmitterende informationstrafikmønster ingen magt til webberen og åbner dermed ikke for interaktivitet.

[1] Jensen m.fl., 1998.
[2] Jensen 1998, s. 231-232.
[3] Jensen 1998, s. 232.
[4] Jensen 1998, s. 232.
[5] Jensen 1998, s. 232.