Konverserende informationstrafikmønster

Den diametrale modsætning til transmission er det konverserende informationstrafikmønster, hvor konsumenterne både kontrollerer produktion og distribution af informationerne.[1] Det ideelle eksempel på dette mønster er en samtale, der foregår ansigt til ansigt mellem to mennesker. I en samtale er der ideelt set en lige fordeling af magten mellem parterne, og kan ifølge Bordewijk og Kaam forgå medieret – fx via en telefonsamtale. Her er der stadig tale om udveksling af informationer imellem to informationskonsumenter, men det foregår via et teknisk formidlende informationscenter.

Figur 9: Konversation, informationerne strømmer begge veje imellem centeret og konsumenten.

I det konverserende informationstrafikmønster er det informationskonsumenterne, der har magten over produktionen og distributionen af informationer, da konsumenterne bestemmer, hvornår der skal ringes, hvem der skal ringes til, og hvad der skal tales om. Informationscenteret er mediet, hvorigennem kommunikationen finder sted, og det har ingen indflydelse på hvilke informationer, der bliver udvekslet mellem konsumenterne. I dette tilfælde producerer informationscenteret ingen information.

Vi mener, i modsætning til Bordewijk og Kaam, ikke at mediet som kommunikationen foregår igennem, kan betegnes som et informationscenter. Det er derimod en teknologi, der gør det muligt for to informationskonsumenter at kommunikere med hinanden. Hvis telefonnettet er et informationscenter, svarer det til, at luften omkring os også er det, når to personer taler sammen.

Da mediet ikke fungerer som en selvstændig aktør i kommunikationsprocessen, og da der skal være en informationskonsument og et informationscenter tilstede for at udveksle informationer, må de involverede parter således skiftevis optræde som informationscenter og informationskonsument.

Figur 10: Konversation imellem to informationskonsumenter medieret igennem en telefon.

I det konverserende informationstrafikmønster er der tale om udveksling af informationer, et mønster vi kender som tovejskommunikation. Det er ideelt for aktørerne i kommunikationsprocessen, da de både kan optræde som informationskonsument og informationscenter, og derved kontrollere produktion såvel som distribution.

Konversation på WWW
På WWW fungerer webstedet både som medie, informationskonsument og informationscenter. Heri ligger nøglen til en forståelse af WWW’s kommunikative egenskaber, og hvorfor det nye medielandskab er svært at beskrive og kategorisere. Det konverserende informationstrafikmønster på WWW antager to forskellige former, enten hvor webberen kommunikerer med et websted/webserver, eller hvor to eller flere webbere kommunikerer med hinanden via en webserver.

Kommunikation med websted
Flere forskellige websteder benytter det konverserende informationstrafikmønster og etablerer dermed tovejskommunikation mellem webberen og websted. Denne kommunikation er afhængig af, at begge parter har mulighed for at udveksle informationer og påvirke hinanden. Et eksempel på dette er en funktion, hvor et websted stiller en digital agent til rådighed, fx i forbindelse med nedhentning af programmer eller tilpasning af webstedet brugergrænseflade.

Når en webber henter filer fra PointCast’s websted, optræder der en digital agent, der hjælper webberen igennem en tre-trins procedure. Først bliver webberen bedt om at angive et operativsystem, derefter sprog og land og til sidst, hvor i verden webberen vil hente filerne fra. Derefter vil agenten installere programmet på webberens computer.

Figur 11: Når man skal downloade PointCast får man hjælp fra en on-line agent, der benytter det konverserende informationstrafikmønster. (http://www.pointcast.com)

Kommunikationen mellem PointCast’s agent og webberen er begrænset og foregår indenfor nogle rammer, der er bestemt af virksomheden bag webserveren. Funktionen følger det konverserende informationstrafikmønster, idet webberens input til webserveren i trin et, ændrer på webserverens output til webberen i trin to. Begge parter fungerer hermed som informationskonsument og informationscenter, da produktionen og distributionen af informationer er afhængig af parternes gensidige input og output.

Det er vigtigt at slå fast, at det er kommunikationen mellem den digitale agent og webberen, der følger det konverserende informationstrafikmønster. Agenten er en del af webstedet, men kan altså betragtes som en selvstændig aktør, der indgår i kommunikationsprocessen og udveksler informationer med webberen. Set fra et teknisk synspunkt er det webserveren, der kontrollerer agenten, fra et kommunikativt synspunkt er det virksomheden bag webserveren, og man kan derfor diskutere om det er agenten, webserveren, webstedet eller virksomheden bag, der er den anden part i kommunikationen.

I PointCast’s tilfælde er der tale om en simpel agentfunktion. På andre websteder omfatter en lignende agentfunktion et større antal valg, og muligheden for gensidig udveksling af informationer er langt større. Eksempler på dette kan blandt andet opleves hos www.microsoft.com/technet eller på www.excite.com.

Kendetegnende ved digitale agenter på WWW er, at kommunikationen foregår synkront. Det konverserende informationstrafikmønster forekommer også asynkront, hvilket for eksempel gør sig gældende, når en webber afgiver input til en webserver, der senere vender tilbage med et output. På asynkrone tjenester kombineres kommunikationen ofte med et andet medie – fx almindelig post, e-post eller telefon.

Kommunikation via websted
Når flere webbere kommunikerer med hinanden via et websted, får webserveren samme funktion som en telefon – at være et teknisk formidlende medie. Denne form for kommunikation kan opleves på diskussions- og chatwebsteder. På www.kultur.forum.dk udveksles informationerne ved at webberen producerer meninger og holdninger, og via en formside distribuerer disse til webserveren, der gør indlægget tilgængeligt for andre webbere. I dette tilfælde opstår der en tidsforskydning i kommunikationen, fordi de andre webbere først skal opsøge og læse informationerne, før de kan tilføje deres kommentarer og påbegynde tovejskommunikationen.

Figur 12: MS Jubii. Et dansk chatwebsted på Internettet. (http://chat.jubii.dk)

På websteder med chat-rooms foregår kommunikationen derimod synkront, og der kommer svar på ‘indlæg’ med det samme. På chat.jubii.dk kan webberen deltage i debatten ved at vælge sig ind i et chatområde, og via en linje nederst på skærmen producere og distribuere sine kommentarer. Sekunder efter informationer er afgivet, vil andre webbere, der er koblet på chatområdet, se kommentaren og have mulighed for at svare.
[1] Bordewijk og Kaam, 1986, s. 17.