Placering af WWW i medielandskabet

Før vi kan definere interaktivitet på WWW, er vi nødt til at forstå de kommunikationsprocesser, der forekommer i kommunikationen mellem webber og websted. De hollandske kommunikationsforskere Jan L. Bordewijk og Ben van Kaam fremlægger i artiklen ”Towards a new classification of tele-information services” [1] en kommunikationsmodel, hvormed vi kan skabe denne forståelse og placere WWW i medielandskabet. Ved hjælp af Bordewijk og Kaams model præsenterer vi en vigtig del af vores metode til at lokalisere interaktivitet. Det handler om informationstrafikmønstre, og magt og indflydelse på kommunikationsprocessen.

Informationsstrøm
Medielandskabet var tidligere domineret af massemedier som fjernsyn og radio, og de involverede aktører er i kommunikationsteorien beskrevet som afsender og modtager, fordi informationerne strømmer i én retning – fra én ’sender’ til mange ’modtagere’. Med computerens indtræden i medielandskabet, er informationerne begyndt at strømme i flere retninger.

Informationerne på WWW består af billeder, tekst, lyd og video, og strømmer – synkront så vel som asynkront – fra én-til-én, én-til-mange, mange-til-mange og mange-til-én. Modtagere optræder som afsendere, afsendere optræder som modtagere, computersoftware og webservere deltager i kommunikationen. De klassiske kommunikationsmodeller, der tager udgangspunkt i afsender og modtager, hjælper os ikke til at forstå udveksling af informationer og interaktivitet på WWW. For at beskrive kommunikationsprocesser på WWW, er vi nødt til at skabe nogle rammer for kommunikation og udveksling af informationer, og placere de involverede aktører – afsender og modtager – i disse.

Informationscenter og Informationskonsument
At klassificere medielandskabet efter mediernes tekniske egenskaber, mener Bordewijk og Kaam, er uholdbar og skaber forvirring, når vi skal forstå nye digitale medietyper.[2]

Den hurtige teknologiske medieudvikling med WWW i front kræver, at vi ser bort fra mediernes tekniske egenskaber og fra den klassiske opdeling i afsender og modtager.

Bordewijk og Kaam introducerer i ”Towards a new classification of tele-information services” begreberne ’informationscenter’ og ’informationskonsument’. Informationscenter og informationskonsument indikerer ikke, i modsætning til afsender og modtager, at informationerne strømmer i en bestemt retning, idet informationscenter og informationskonsumenten, ifølge Bordewijk og Kaam, begge kan levere og indsamle informationer.

Magtfordeling
Bordewijk og Kaam tager udgangspunkt i, at enhver kommunikationsproces skal beskrives og forstås udfra fordelingen af magt over produktion og distribution af informationer, imellem informationskonsument og informationscenter.[3] Hvis vi vil forstå mediernes kommunikative egenskaber – i vores tilfælde WWW – må vi derfor ifølge Bordewijk og Kaam fokusere på de magtforhold, der optræder i kommunikationen.

Hvis informationskonsumenten kontrollerer produktionen, har vedkommende magt over indholdet af informationerne, og hvis konsumenten kontrollerer distributionen, har vedkommende magt over, hvilke informationer der bliver sendt, hvornår og hvordan de bliver sendt. Det samme gør sig gældende for informationscenteret, der på samme måde kan have magt over produktion og distribution. [4]

For os er Bordewijk og Kaams magtbegreb ensbetydende med at informationskonsumenten eller informationscentret øver indflydelse på kommunikationen. Vi mener, at indflydelse på en kommunikationsproces kan karakteriseres som en form for magt, der dog ikke indikerer, at den ene aktør bestemmer og udøver magt over den anden. Magtbegrebet er i vores øjne ikke et spørgsmål om styrke eller svaghed, men snarere om initiativ og indflydelse. Vi vælger derfor at forstå Bordewijk og Kaams magtbegreb, som indflydelse på produktionen og distributionen af informationer og bruger begreberne ’indflydelse’ og ’magt’ som synonymer.

De fire informationstrafikmønstre
Udfra magtfordelingen mellem de to aktører i kommunikationen formulerer Bordewijk og Kaam to sæt spørgsmål. Herved skaber de fire forskellige idealiserede informationstrafikmønstre, der kortlægger de måder, hvorpå informationskonsument og informationscenter kan udveksle informationer:

”Is the owner of the information issued an information service providing center, or an individual information service consumer?”

”Is the programme of information issue controlled by an information service providing center […], or by an individual information service consumer?” [5]

Figur 6: Bordewijk og Kaams informationstrafikmønstre [6]

De fire informationstrafikmønstre – transmission, konversation, konsultation og registrering – er i modellen fremstillet med en klar opdeling. Bordewijk og Kaam nævner dog at ”some information services are typical of a multi-pattern type, ie that several patterns occur almost simultaneously.” [7]. Det vil sige, at informationstrafikmønstrene mere eller mindre kan forekomme på samme tid og i det samme medie. De fire informationstrafikmønstre skal ses som idealiserede mønstre, hvor grænserne imellem mønstrene i praksis er udflydende.

I den efterfølgende gennemgang af de fire informationstrafikmønstre beskriver vi først det enkelte mønster overordnet, hvorefter vi i overfører det til WWW.

[1] Bordewijk og Kaam, 1986.
[2] Bordewijk og Kaam, 1986, s. 16.
[3] Jensen m.fl. 1998, s. 201, Bordewijk og Kaam, 1986.
[4] Den svenske kommunikationsforsker Karl Erik Rosengren kritiserer Bordewijk og Kaams dimension ”distribution”. Rosengrens kritik går på, at dimensionen ikke repræsenterer en definerbar størrelse, da ’kontrol over distribution’ indebærer et tidspunkt for distribution, samt et valg af hvilke informationer, der skal distribueres. (Rosengren 1997, s. 6 og 7.) Rosengren henviser i stedet til en publikation, hvor han har foreslået ”initiativ”. Udfra dette opstiller han en model, med ikke mindre end 132 forskellige informationstrafikmønstre, der beskriver udvekslingen af informationer mellem to parter. Vi finder Rosengrens kritik af Bordewijk og Kaam reel, men vi mener imidlertid, at Rosengrens model er for kompliceret at benytte. Vi nøjes derfor med at gøre opmærksom på problemet, og vil ikke behandle det videre. Rosengren, 1997.
[5] Bordewijk og Kaam, 1986, s. 19. I artiklen tager forfatterne udgangspunkt i radio og tv informationsservices. Derfor benyttes ”program” i forklaringen af distribution.
[6] Gengivet efter Jensen 1997, s. 20. I forhold til Jensen, har vi erstattet center med ”informationscenter”, og bruger med ”informationskonsument”.
[7] Bordewijk og Kaam, 1986, s. 20.