Registrerende informationstrafikmønster
Det registrerende informationstrafikmønster adskiller sig på et væsentligt punkt fra de andre informationstrafikmønstre. Informationerne strømmer fra konsumenterne, der kontrollerer produktionen, til informationscentret, der kontrollerer distributionen.[1] Forskellige eksempler på kommunikationsprocesser, hvor det registrerende informationstrafikmønster optræder, er opinionsundersøgelser, spørgeskemaer, overvågningskameraer og logfiler på computere.
Registrering kan ifølge Jens F. Jensen foregå med anmodning (synlig registrering) eller uden anmodning (skjult registrering) fra informationscenteret.[2] Skjult registrering foregår når informationscenteret indsamler informationer uden at henvende sig til informationskonsumenten, og synlig registrering når informationscenteret henvender sig til konsumenten.
Figur 15: Det registrerende informationstrafikmønster. Øverst et eksempel på skjult, nederst på synlig registrering.
Vi mener, at såvel Bordewijk og Kaam som Jens F. Jensen, mangler at pointere vigtigheden af, at det registrerende informationstrafikmønster enten forekommer skjult eller synligt, da magtforholdet imellem informationskonsumenten og informationscenteret er forskellig i de to tilfælde. Vi mener, at informationskonsumenten har mere indflydelse på produktionen af informationer, hvis vedkommende er vidende om at registreringen forekommer. Et spørgsmål, der kan rejses i forhold til dette, er, om informationskonsumenten har magt over produktionen, hvis registreringen foregår skjult. Vi mener, at informationskonsumenten har magt over produktionen, fordi informationscenteret ikke kan producere informationer på konsumentens vegne. Hvis konsumenten ikke deltager i kommunikationen, er der ingen informationsstrøm og dermed ingen informationer at distribuere.
Muligheden for skjult at registrere informationer om informationskonsumenterne har de senere år givet anledning til en etisk debat. En debat, der blandt andet handler om ’Big Brother’ samfund, og frygten for at en ’fremmed instans’ indsamler og opbevarer personlige informationer uden at oplyse herom. Vi er klar over problemerne med den skjulte registrering, men at argumentere for eller imod dette falder uden for specialets rammer.
Den skjulte registrering kan forekomme på to forskellige måder: enten med henblik på at informationerne bruges i en senere kommunikation, eller med henblik på at lade informationskonsumenten få indflydelse på den igangværende. Den skjulte registrering kender vi fra CPR-registret, hvor der indsamles informationer til senere brug. Med computeren er det blevet muligt at foretage skjult registrering hurtigere og mere effektivt end tidligere, og på WWW sker registreringen så hurtigt, at den kan få effekt på den igangværende kommunikation. Dette gør WWW til et særligt interessant medie i forhold til det registrerende informationstrafikmønster.
Registrering på WWW
Det registrerende informationstrafikmønster har efter vores opfattelse en central rolle med udbredelsen af computere og WWW, især fordi de digitale medier gør det muligt for informationscenteret at registrere informationer om konsumenterne, mens kommunikationen foregår. Dette står i modsætning til de traditionelle massemedier, hvor det ikke er muligt at indsamle informationer om informationskonsumenterne, mens de benytter mediet. Her er det nødvendigt at benytte andre medietyper, fx ved at lade et analyseinstitut via telefon kontakte informationskonsumenten og indsamle informationerne.
På WWW forekommer der altid en skjult registrering af webberen, i kraft af at det software, der driver webserveren, altid indsamler informationer om, hvilke websider webberne anmoder om. Der er dog også en række websteder, der udover dette, benytter en synlig registrering.
Dette sker for eksempel på www.eon.dk, hvor webstedet opfordrer webberne til at registrere sig selv, og dermed producere informationer som Egmont On-line kan bruge i deres markedsføring og kommunikation mellem websted og webber. Et andet eksempel på at det registrerende informationstrafikmønster forekommer synligt i kommunikationen, er funktioner som spørgeskemaer og registreringsagenter. For eksempel opfordrer PointCast, ligesom alle andre softwareproducenter, deres kunder til at blive registreret via WWW. [3]
Figur 16: Hos Egmont On-line opfordres webberne til at registrere sig selv.www.eon.dk
Den skjulte registrering forekommer, som nævnt, altid på et websted fordi webserveren registrerer hvilke websider, der er sendt, og hvornår de er sendt. Derudover kan webserveren registrere hvilken IP-adresse webberen benytter, hvilket domæne webberens computer er placeret i, [4] samt hvilket browserprogram og hvilket operativsystem den afvikles på.[5] Webserveren gemmer de indsamlede informationer i en logfil, som ejeren af webstedet derefter kan benytte til udarbejdelse af statistisk materiale. Informationerne giver mulighed for at se, om der er nogen, der benytter webstedet og hvilke websider, der benyttes.
Webserveren kan også programmeres til at registrere om webberen tidligere har besøgt webstedet, uden webberen er vidende om registreringen. Dette foregår ved hjælp af en cookie, som er en fil, der sendes fra webserveren til webberens computer.
Figur 17: Prøv en time på WWW med funktionen ”Accepter cookie” slået fra. Browseren spørgen konstant om webberen vil modtage cookies.www.sas.dk
En cookie indeholder informationer, der giver webserveren mulighed for at genkende den enkelte webber, hvis vedkommende har besøgt webstedet tidligere. Cookien indeholder et unikt id-nummer, der identificerer webberen i forhold til de oplysninger, som webserveren har indsamlet i en database. Informationerne i databasen kan bruges til at skræddersy webstedet efter webberens præferencer og ændre på webstedet.
[1] Bordewijk og Kaam 1986, s. 19.
[2] Jensen, 1997, s. 21.
[3] Senest har Microsoft annonceret at Microsoft Office 2000 kun fungerer, hvis brugeren lader sig registrere på Microsofts websted fjorten dage efter købet.
[4] Det betyder at en surftur på WWW efterlader digitale spor, der sætter ejeren af webserveren i stand til at se, hvorfra webberen kommer. For eksempel kan man i logfilen se at en webber, der sidder i domænet ”ruc.dk” har besøgt webstedet. Domæne funktionen er en integreret del af TCP/IP protokollen – også kendt som domæne-suffiks. Det er IP-protokollen, der overdrager navnet til webserveren. Læs eventuelt RFC 1597 på http://sunsite.auc.dk/rfc/ for mere information.
[5] Denne funktion gør det blandt andet muligt at lave versionerede html-sider, der er tilpasset den browser webberen benytter. Dette kan bl.a. ses på http://www.microsoft.dk hvor startsiden hedder ”ie40.htm” hvis man benytter Internet Explorer 4.0. Denne side får man kun, hvis man benytter denne browser. Alle andre browserprogrammer får en standard side ”default.htm”.