Artikel om søgemaskineoptimering

Af Morten Hansen / 27. marts 2006 / 0 kommentarer

I mit arbejde med formidling på Internettet bliver jeg ofte mødt af spørgsmål om, hvordan man opnår en bedre placering i søgemaskinerne. Denne artikel konsoliderer min egen viden, og giver et kort indføring i søgemaskineoptimering. Artiklen er baseret på mit arbejde og erfaring med emnet.

Disciplinen med at opnå en bedre placering i søgemaskinerne kaldes på nydansk “Search Engine Optimization” forkortet til SEO. Emnet er omfattende – næsten en videnskab i sig selv. Jeg kan derfor aldrig dække alle aspekter, men forsøger at dække det væsentligste. Samtidig beskriver jeg udelukkende de teknikker, der er gratis, og som kun koster din egen arbejdsindsats.

Søgemaskinernes vægtning af indhold
Søgemaskineoptimering handler om at placere dine søgeord på de rigtige steder på dit website og i brødteksten, således at søgemaskinerne tillægger ordene en højere værdi. Søgemaskiner benytter en bestem programlogik til at tildele et ord en værdi i forhold til andre websites, der også indeholder ordet. Det er ud fra denne værdiskala, at søgeresultaterne bliver prioriteret. Derfor giver en højere værdi en bedre (højere) placering i søgeresultatet.

Denne “programlogik” er en velbevaret hemmelighed, hvorfor alle tiltag mod bedre placering i søgemaskinerne bygger på gisninger og praktisk erfaring om, hvilke tiltag der giver et bestemt ord en given værdi.

Så SEO handler altså kort og godt om, at dine søgeord skal have en større “værdi” end konkurrenterne.

Elementer i søgemaskineoptimering
Herunder finder du en liste med de elementer, der indgår, når jeg optimerer websites til bedre placering i søgemaskiner. De enkelte elementer bliver gennemgået i teksten nedenfor.

  • søgeord i brødteksten
  • søgeord i rubrikken
  • søgeord i browsertitlen
  • søgeord i URL (og i domænenavn)
  • søgeord og billeder
  • søgeord i tekstlinks
  • links fra andre websider, teksten i de eksterne links
  • søgeord i meta-tag

Ophavsret
Og så lige et ord om ophavsret: Teksten er udgivet under GPL – Gnu Public Licens (www.gnu.org/copyleft/gpl.html) – hvilket betyder, at du må benytte teksten, præcis som du har lyst, men tilføjelser, forbedringer m.m. skal deles med alle andre. Jeg opfordrer til at dette bliver gjort via News-gruppen dk.edb.internet.webdesign eller på http://www.seo-debat.dk

Skriv en kommentar

Send kommentar